Den 1. juli 2020 trådte en ny lov om ÅOP-loft på forbrugslån i kraft som et led i opgøret mod kviklån. Selvom formålet med aftalen er at beskytte forbrugerne mod dyre lån, spår brancheeksperter, at lovgivningen vil medføre en stigning i en anden type lån, som potentielt kan være ligeså dyre som kviklån.
I løbet af de sidste par år er der sket en markant stigning i antallet af kviklån og i den forbindelse ligeledes antallet af danskere, der ender i en uoverskuelig gældssituation som konsekvens af at have optaget disse dyre lån. Derfor har man valgt at indgå en aftale om et loft på ÅOP og generelle låneomkostninger, der skal gøre op med dyre kviklån og på sigt forbedre danskernes økonomiske situation, hvad angår gæld til forbrugslånsvirksomheder.
Selvom hele formålet med denne nye lovgivning er at beskytte de danske forbrugere mod at indgå urimelige og uetiske kreditaftaler med tårnhøje renter, påpeger brancheeksperter, at aftalen blot vil flytte fokus fra ét produkt til et andet. Aftalen gælder nemlig ikke for boliglån, der optages med pant i ejendom, og kassekreditter, hvor der ikke er nogen fast dato for, hvornår kreditten skal være indfriet.
Eftersom boliglån ofte kommer med en relativt lav rente grundet den øgede sikkerhed, panten i huset giver pengeinstituttet, er det ikke ved denne lånetype, forbrugerne skal bekymre sig om at støde på skyhøje renter. Forbrugere skal dog være særligt opmærksomme, når de fremadrettet ønsker at optage en kassekredit, da nogle af de lånevirksomheder, der før udstedte kviklån med en ÅOP på mere end det nu tilladte loft, har konverteret deres lånetilbud til en kassekredit for på den måde at komme uden om reglerne i den nye lovgivning.
Brancheekspert: “Vi kommer til at se en stigning i kassekreditter”
Den nye lov om ÅOP-loft på forbrugslån tvinger lånevirksomheder til at tilbyde låneprodukter, der overholder de nye krav til ÅOP og omkostninger. Tanken bag loven har fra regeringens side været, at lånevirksomhederne ville blive nødt til at tilbyde en lavere rente og ÅOP på deres lån. Andreas Linde, som er administrerende direktør for en fintech-virksomhed, der hjælper forbrugere med at sammenligne lån online, mener dog, at effekten af den nye lovgivning vil være todelt:
“Med indførelsen af et ÅOP-loft bliver en del låneudbydere nødt til at revurdere deres produkter, og nogle af dem vil formentligt vælge at lave deres produkt om fra et almindeligt lån til en kassekredit, da kassekreditter ikke er indbefattet af aftalen. Vi kommer altså til at se en stigning i antallet af kassekreditter,” forklarer Andreas Linde og uddyber følgende:
“Ved blot at ændre deres produkt fra et lån til en kredit undgår de at sætte renten ned for at imødekomme den nye lov, men i stedet tilbyde et andet produkt, der i virkeligheden kan gå hen og blive ligeså dyrt som et kviklån, hvis låntageren ikke er opmærksom på omfanget af de relaterede gebyrer og afgifter.”
Selvom aftalen er indgået med henblik på at gøre op med dyre lån, er det altså usikkert, hvorvidt den nye lov, der trådte i kraft den 1. juli 2020 egentligt formår helt at beskytte forbrugerne mod dyre lånemuligheder, hvis virksomhederne blot ændrer vilkårene og kalder deres produkter for en kassekredit, hvormed det falder uden for lovgivningens rammer og i sidste ende kan ende med at være en ligeså dyr oplevelse få låntageren.