Låneordbog – lær at forstå begreberne

At optage et lån bliver for langt de fleste danskere relevant gennem tiden. Det gælder både i forbindelse med boligkøb, bilkøb og forbrugslån, der kan blive nødvendige i pressede situationer. Men med mange forskellige lånetyper følger der også et hav af forskellige lånebegreber. Det kan være vanskeligt at finde hoved og hale i det hele, men heldigvis har vi gjort arbejdet for dig.

I denne artikel kan du læse meget mere om de forskellige lånebegreber. Vi giver dig en låneordbog, hvor du kan blive klogere på, hvad rente, ÅOP, udbetaling og meget andet betyder. På den måde er du langt bedre klædt på til at begå dig på lånemarkedet med de bedst mulige forudsætninger for at finde et godt lån for dig blandt de mange forskellige lånetyper.

En ordbog med alt det basale

En låneordbog er lettere sagt end gjort. For der er mere end rigeligt at tage fat på. Derfor har vi udvalgt de vigtigste begreber, der giver dig en god indsigt i de forskellige ting, du vil møde på lånemarkedet. Fælles for langt de fleste er, at du kan møde dem i både banken og i forbindelse med online lån. Så lad os komme i gang:

Udbetaling

For at kunne låne skal du have en udbetaling. Udbetalingen er med til at afgøre, hvor meget du egentlig får lov til at låne. I dag kræves det ofte, at du kan lægge 5 % som kontant udbetaling. Det vil sige, at du skal have 200.000 kr. kontant, hvis du gerne vil låne 4 millioner kr.

Afdrag

Kigger vi på afdrag, er det også en vigtig faktor i forbindelse med et lån. Afdrag er de ydelser, som du betaler til din lånegiver. Du skal altid betale dit lån tilbage, og måden, det sker på, er ved at afdrage på lånet. Afdrag er altså en anden måde at sige tilbagebetaling på. Ofte er der en forhåndsaftale om, hvor meget du afdrager hver eneste måned.

I forbindelse med afdrag er der også afdragsfrihed. Det går i al sin enkelthed ud på, at du har en periode, hvor du ikke behøver at afdrage på dit lån. Mange vælger de første 5-10 år med afdragsfrihed, da det giver lidt mere luft i økonomien.

Renter

Når du optager et lån, er det sjældent helt gratis. Derfor skal du betale en rente. Renten er den udgift, der på årlig basis er prisen for at låne pengene. Den bliver altid angivet i procent, og har du eksempelvis en rente på 10 % på et lån på 20.000 kr., skal du betale 2.000 kr. i rente. Betaler du dine renter af pr. måned, hvilket er det mest almindelige, kan du dog ikke følge denne udregning.

Renten er særdeles vigtig for, hvad det koster dig at låne penge. Låner du i banken, kan du ofte få en lav og fast rente. Derimod vil online lån ofte have en høj og variabel rente. Det betyder for dig, at det bliver meget dyrere at låne pengene.

Variabel rente og fast rente

En variabel rente betyder, at du har en rente, der kan ændre sig. Rentesatsen er ikke fast, som det er tilfældet med en fast rente, og det betyder for dig, at du ikke kan sikre dig, hvad lånet koster dig. Starter du eksempelvis med en lav rente, er du ikke sikker på, at denne vil holde, indtil du har tilbagebetalt lånet. Derfor er det altid godt at finde en lav og fast rente.

Ved en fast rente får du et fastforrentet lån. Det betyder, at renten ikke ændrer sig, men du skal være opmærksom på, at et fastforrentet lån ofte kan blive dyrere end en variabel rente. Dette gælder særligt for banklån.

ÅOP

Det sidste til vores ordbog er ÅOP. Forkortelsen står for Årlige Omkostninger i Procent, og udgør dine årlige omkostninger i forbindelse med et lån. ÅOP er særdeles vigtigt for dig, i og med at du her får en samlet betegnelse for alle omkostninger. Det gælder både renter og gebyrer, der medfølger, når du optager et lån.

Tænk dig godt om, inden du låner

Det har aldrig før været så populært at låne, som det er i dag. Det giver et væld af muligheder for at investere i mursten, få en ny bil eller få en lidt lettere hverdag. Men det er dog vigtigt at tænke over en række ting, før du låner penge.

Det gælder blandt andet, hvad prisen for dit lån er. Her kan du tage udgangspunkt i vores låneordbog og få hjælp til at gennemskue, om dit lån kan betale sig, eller om det bliver en dyr fornøjelse. På den måde er du bedst muligt forberedt og får truffet en klog og fornuftig beslutning.

Hjem » Nyheder » Låneordbog – lær at forstå begreberne