Har du ret til støtte?

Det er dyrt at leve i dag. Vi har både husleje, daginstitution, mad, forsikring og en lang række andre faste udgifter, der koster os hver eneste måned. Det kan hurtigt gå hen og æde din månedlige indkomst op, så der ikke er penge nok til alt det andet. Heldigvis er der en række støtteordninger, som du kan drage nytte af – hvis du altså er berettiget til dem.

I denne artikel giver vi dig et overblik over, hvilket støtteordninger du finder i dag. Du kan også læse mere om, hvornår du er berettiget til at få støtte, og hvad det giver dig af luft i budgettet. Det kan nemlig hjælpe dig med at få mere luft i hverdagen og få mulighed for at tilbagebetale eventuel gæld hurtigere. Du kan også vælge at optage et lån, hvis der er tale om en kort periode med en stram økonomi.

Familieydelser for dig

Har du stiftet familie, er der godt nyt til dig. Familier og særligt enlige med børn har adgang til en række forskellige familieydelser. Det dækker blandt andet over børnetilskud, konfirmations- og beklædningsbidrag samt børnetilskud.

Børn- og ungeydelser bliver udbetalt automatisk til dig. Men du kan samtidig få ekstra børnetilskud alt efter din situation. Du har ret til ekstra børnetilskud, hvis:

  • du er enlig
  • du har tvillinger eller flerlinger
  • du er pensioneret
  • du er under uddannelse
  • faren er ukendt
  • en eller begge forældre er døde.

Her kan du få yderligere støtte, og som enlig kan du eksempelvis få ret til at modtage 1.499 kr. pr. kvartal i 2021. Som studerende kan du få et tilskud på op til 1.969 kr. pr. kvartal, og dette bliver udregnet på baggrund af din indkomst. De forskellige satsangivelser kan du se på borger.dk.

Derudover kan du finde andre ydelser, som du har mulighed for at søge om. Det vedrører:

  • børnebidrag
  • bidrag ved fødsel og navngivning
  • konfirmations- og beklædningsbidrag
  • uddannelsesbidrag
  • ægtefællebidrag.

Alle ydelser har en række krav, du skal overholde. Falder du inden for den gruppe, der har adgang til en ydelse, skal du ansøge gennem borger.dk. Du kan se alle ydelser her.

Få støtte til huslejen

Boligstøtte er for dig, der bor til leje i en bolig med eget køkken. Her bliver der stillet en række krav, der blandt andet tager udgangspunkt i din indkomst. Boligstøtte påkræver, at du bor i din lejebolig hele året. Bor du sammen med flere, er det kun den person, der står på lejekontrakten, der kan søge om boligstøtte. Denne person søger for alle i lejligheden, hvor I kun kan få én portion penge.

Det er samtidig også muligt at få boligstøtte i andels- og ejerboliger. Det gælder for dig, der er førtidspensionist eller folkepensionist. Dette bliver dog udbetalt som et lån. Derudover kan du søge boligstøtte ved forældrekøb, hvis du har en lejekontrakt mellem dine forældre og dig. Vurderingen af boligstøtte bygger blandt andet på:

  • din husleje 
  • antal boligkvadratmeter
  • hvor mange der bor i boligen
  • indkomst og formue hos alle beboere.

Du betaler ikke skat af din boligstøtte, og det er en perfekt mulighed for at få slået lidt af din boligudgift. Har du ingen børn, kan du maksimalt få 1.039 kr. i boligstøtte pr. måned.

Ydelser, hvis du har varig nedsat funktionsevne

Har du en varig nedsat funktionsevne, er der også mulighed for at søge om tilskud til merudgifter. Du skal være mindst 18 år og modtage en invaliditetsydelse grundet nedsat funktionsevne. Her kan du modtage ydelser, der hjælper med at betale for medicin, kørsel i forbindelse med uddannelse, arbejde eller behandling, håndsrækninger og særlige kurser.

Det er en individuel sag, som din kommune vurderer, og dermed kan der være flere muligheder for ekstra støtte.

Tal med din kommune om dine muligheder

Der er altså både de faste ydelser og de mere særlige ydelser, som er for bestemte befolkningsgrupper. Boligstøtte og familieydelser er nemme at gå til, hvorimod de andre kan være lidt sværere at gennemskue. Derfor er det bedst altid at kontakte din lokale kommune.

Her kan du forklare din situation nærmere, hvis du eksempelvis modtager kontanthjælp eller er førtidspensionist. Der er ligeledes mulighed for ydelser i forbindelse med blandt andet tandlægebesøg, hvis du har en lav indkomst. Kommunen kan informere dig nøjere om, hvilke muligheder du har for at søge offentlig støtte og få lidt mere ud af økonomien.

Hjem » Nyheder » Har du ret til støtte?