Et spørgsmål, der måske interesserer mange, men som kan være vanskeligt at svare på, er, hvor mange penge vi tjener gennem livet. Der er nemlig en lang række faktorer, der spiller en vigtig rolle. Og her varierer både karrierevalg, arbejdstimer, lønniveau og levetid fra hvert enkelt individ, hvilket gør det svært at give et konkret svar på spørgsmålet.
I denne artikel dykker vi dog ned i en lang række forskellige oplysninger, der kan pejle os ind på svaret. Selvom vi ikke kan fortælle dig ét beløb, er der nogle forskellige generaliseringer for forskellige brancher. Det hele kan du læse meget mere om i denne artikel.
Den gennemsnitlige dansker
Der er blevet beregnet en sats for, hvad en gennemsnitlig dansker tjener på årlig basis. Ifølge Danmarks Statistik ligger denne indkomst på omkring 326.000 kr. før skat. Men samtidig er den gennemsnitlige løn for en lønmodtager i Danmark 43.500 kr. pr. måned. Grunden til det højere beløb er, at det er inklusive pension og er opgjort efter den standardberegnede timefortjeneste for fuldtidsmånedsløn.
Derudover viser en analyse fra Danmarks Statistik, at mænd i gennemsnit har en samlet indkomst, der er 16 % højere end hos kvinder fra årene 1980-2017. Og kigger vi på den klassiske lønmodtager eller selvstændige, der har været det i minimum 30 år, er der tale om en indkomst på omkring 9 millioner kr. efter skat gennem årene.
Indkomst og uddannelsesniveau følges ad
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at der er stor forskel på de årlige lønindkomster blandt danskerne. Og her spiller særligt uddannelsesniveau en stor rolle. Det er ikke blot forskellen på køn, der muligvis ikke overrasker. Uddannelsesniveauet har nemlig også en afgørende betydning i dag.
Kigger vi nærmere på statistikkerne, tjener du i gennemsnit 14,5 millioner kr. efter skat, hvis du er uddannet universitetsøkonom. Er du i stedet buschauffør, tjener du i din levetid omkring 7,3 millioner kr. Dog er det også vigtigt at have for øje, at længere videregående uddannelser stjæler nogle år på arbejdsmarkedet. I den periode vil eksempelvis tømrere og frisører tjene en fast løn og dermed løbe deres økonomi godt i gang i en tidlig alder.
Kigger vi på top- og bundniveau, vil de 10 % i befolkningen, der er lavest lønnet, tjene 4,5 millioner kr. i løbet af livet. Derimod vil de 10 % i toppen tjene i gennemsnit 14,2 millioner kr. Dermed er der et stort spænd mellem de lavtlønnede og de højtlønnede, når vi kigger på deres årlige indkomster.
Gæld tæller ikke med i statistikkerne
I løbet af vores liv kan vi regne på forskellige former for indkomster. Men når det kommer til, hvad vi tjener i løbet af livet, tæller gæld ikke med. Med gæld følger forskellige former for lån, hvor blandt andet også kviklån og SU-lån falder ind under. Gæld bliver heller ikke modregnet, når det kommer til indkomsten.
Til gengæld er pension en vigtig faktor, når vi regner på, hvad vi tjener i løbet af vores liv. Får du en god pension, er det nemlig med til at løfte din indtjening i det store hele.
Hvor længe vi arbejder, har også en betydning
Det er ikke kun uddannelsesniveauet, er der spiller en rolle i, hvor meget vi tjener i livsløn. Også vores tid på arbejdsmarkedet er med til at løfte beløbet en smule. Kigger vi på forskelle inden for de seneste 30 år, vil vi se en stor forskel på antallet af år på arbejdsmarkedet. Dette er begrundet med, at pensionsalderen er blevet rykket gennem tiden.
Kigger vi i stedet på årene inden for de seneste fem, er der ikke den store forskel. Til gengæld er der forskel, alt efter hvilket erhverv du arbejder i. Og når vi kigger på de brancher, hvor man tjener mest i livsløn, bliver alle på arbejdsmarkedet mellem 36-40 år.
Nogle af de bedst lønnede er blandt andet:
- Civiløkonomer: Tjener 21,5 millioner kr. i livsløn over 39,5 år.
- Læger: Tjener 21,3 millioner kr. i livsløn over 38,9 år.
- Civilingeniører: Tjener 20,4 millioner kr. i livsløn over 38,2 år.
- Jurister: Tjener 19,8 millioner kr. i livsløn over 38,5 år.
Kigger vi derimod på ufaglærte, er der straks tale om en lavere livsløn. Her regnes den for at være 9,3 millioner kr. i gennemsnit, men også arbejdsmængden er blevet sat ned med hele 10 år. Her regner man med, at ufaglærte vil være på arbejdsmarkedet i 26,9 år.