Så meget tjener en dansker i løbet af sit arbejdsliv

En gennemsnitlig dansker har en omtrentlig indkomst på i alt 326.000 kr. om året før skat. Men hvor meget, vi tjener på en hel livstid, er først kommet frem nu i en unik undersøgelse udarbejdet af DST. Ikke overraskende tjener mænd 16 % mere end kvinder i løbet af deres levetid og højtuddannede cirka 10 millioner kroner mere end lavtuddannede eller ufaglærte.

Tidligere har man opgjort den danske befolknings indkomst ved at kigge på det årlige indkomstniveau, som for en gennemsnitlig dansker ifølge Danmarks Statistik ligger på omkring 326.000 kr. om året før skat. Men dette billede er sjældent særligt retvisende, hvis man ønsker at danne sig et billede af, hvor meget vi som danskere tjener i løbet af vores levetid, eftersom langt de fleste danskeres indtægt ikke vil være den samme i løbet af vores liv, men ændre sig op til flere gange.

Af samme grund har DST (Danmarks Statistik) udarbejdet et register over summen af danske indkomster – også kaldet den akkumulerede indkomst –, som et stort udpluk danskere har tjent over en længere periode. Det har man valgt at gøre for at kunne tegne sig et mere præcist billede af forskellige danskeres indkomstniveau i løbet af en levetid. Med “forskellige danskere” henvises der til de forskellige indkomstniveauer, der eksisterer i samfundet, alt afhængigt af hvilket køn og uddannelsesniveau du har.

Denne opgørelse, der samler et longitudinalt datasæt over danskernes indkomst over det meste af et almindeligt arbejdsliv frem for tværsnitsdata over et bestemt år, er en unik måde at analysere indkomst på internationalt set.

Indkomstniveau og køn

Det kommer ikke som nogen overraskelse for nogen, at der er forskel på dit indkomstniveau, alt efter om du er mand eller kvinde, eftersom dette har været et omdiskuteret emne over en længere årrække. Analysen fra Danmarks Statistik afslører, at mænds indkomst i løbet af deres levetid er 16 % højere end kvindernes.

Der findes flere årsager til, hvorfor mændenes gennemsnitlige indkomst i løbet af deres arbejdsliv er højere end kvindernes, som blandt andet fremgår af denne artikel fra Europa-Parlamentet. Udover det faktum at kvinder får mindre løn for at udføre det samme arbejde som mænd, og at kvinders muligheder for at stige i graderne på det danske arbejdsmarked generelt er ringere end mændenes, foreligger der andre grunde til den lavere disponible indkomst, indkomstregisteret afslører, at kvinder har sammenlignet med mænd.

En af grundene er blandt andet, at lønnen i de såkaldte “kvindefag” (her tæller blandt andet pædagog og sygeplejerske) overordnet set er lavere end i de typiske “mandefag” (herunder håndværkerfag eller mere tekniske jobs). En anden vigtig grund til, at kvindernes gennemsnitlige indkomst i løbet af deres arbejdsliv er 16 % lavere end mændenes, er, at kvinderne i langt de fleste tilfælde er på barsel i længere tid end mændene, hvormed en stor del af deres indkomst set over hele deres erhvervsaktive periode går tabt.

Indkomstniveau og uddannelsesniveau

Lige så vel som det gjaldt for sammenhængen mellem indkomstniveau og køn, kommer det heller ikke bag på nogen, at personer, der har taget en længere uddannelse, som oftest ender med at tjene mere end dem, der har taget en kortere eller slet ingen uddannelse. For at tage et eksempel fra analysen tjener en universitetsøkonom (cand. polit.) i gennemsnit 14,5 millioner kroner efter skat i løbet af sin levetid. Til sammenligning tjener en buschauffør 7,3 millioner kroner.

Men selvom uddannelsesniveauet tydeligvis betyder noget ens indkomst, er der nogle ting, der spiller ind, når man kigger på den akkumulerede indkomst over en hel livstid. Det forholder sig nemlig således, at personer, der ikke har taget nogen lang uddannelse, hurtigere kommer i job end dem, der gennemfører en lang eller mellemlang uddannelse, hvormed de hurtigere kommer til at tjene penge. Så selvom deres løn er lavere end en højtuddannets løn, får de i mange tilfælde sammenlagt løn i flere år end en person med en længerevarende uddannelse. Dertil skal det lægges, at nogle af dem, der har taget en lang videregående uddannelse kommer ud på den anden side med et SU-lån, der også skal betales tilbage.

På trods af ovenstående fremgår det af Danmarks Statistiks register over danskernes indkomst i løbet af deres levetid at de 10 %, der tjener mindst i samfundet, tjener omkring 4,5 millioner kroner i løbet af deres arbejdsliv, mens de 10 %, der tjener mest, i gennemsnit har en livstidsindkomst, der er 10 millioner kroner højere, nemlig 14,2 millioner kroner efter skat. Det er mere end tre gange så meget som dem, der har de laveste indkomster i samfundet.

Indkomstniveau og gæld

Der er ligeledes en sammenhæng mellem indkomstniveau og gæld, påpeger en temaartikel udarbejdet af Nationalbanken. Det forholder sig nemlig således, at de husstande, der har den største indkomst, ligeledes har de største gældsforhold. Dette hænger sammen med det faktum, at det typisk er personer med en højere indkomst, der køber hus, og i den forbindelse optager lån.

Omvendt viser en analyse udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen af markedet for kviklån, at det oftest er personer, der ikke har fuldført mere end en folkeskole- eller erhvervsuddannelse, der enten har eller på et tidspunkt prøvet at optage et forbrugslån. Andelen af danskere, der betaler af på dyr klatgæld, er dermed større blandt personer med lav indkomst.

 

Der er lukket for kommentarer.